Følgegruppe workshop

Den hyggelige cubanske cocktailbar Fidels i Dronningens Tværgade var rammerne om en workshop for projektets følgegruppe (Følgegruppen tælller repræsentanter fra Københavns Kommune, Copenhagen Institute of Interaction Design, Danmarks Designskole, Amagerforbrænding, Affaldsnetværket DAKOFA m.fl.). Tirsdag d. 10. maj kl. 11 om formiddagen startede mødet med at de tre amerikanske studerende Erik, Stephanie og Celena præsenterede deres resultater for de ca. 30 engagerede tilskuere, som i dagens anledning også talte direktøren for det amerikanske universitet Worcester Polytechnic Institute danskeren Tom Thomsen, de studerendes amerikanske vejleder Fred Looft og flere medstuderende til de tre ingeniøraspiranter.


Stephanie, Erik og Celena i gang med at præsentere deres resultater.

 Resultaterne af undersøgelsen har jeg allerede skrevet lidt om i indlægget 'Forundersøgelsen' og når deres rapport er publiceret på nettet via universitetet i USA lægger jeg selvfølgelig linket ud her på siden.
De har, meget velfortjent, fået topkarakter for rapporten og den er virkelig værd at læse.


Præsentationen lagde op til workshop som foregik over 'working lunch' med lækre øko-sandwhices.
Medlemmerne af følgegruppen blev opdelt i fire grupper, og blev - ud fra nogle kort med væsentlige pointer fra forundersøgelsen - bedt om at diskutere deres reaktioner på de studerendes resultater.

Charlotte Frausing (DTU studerende), Marianne Israelsen (Københavns Kommunes Center for Bydesign), Lisbeth Simonsen (Miljøpunkt Nørrebro affaldskonsulent), Erik Silva (Amerikansk Ingeniørstuderende ved WPI).



Følgegruppe workshop godt i gang.


I anden runde af workshoppen skulle grupperne komme med anbefalinger til det designbrief som skal danne udgangspunkt for design af en prototype for Den Talende Miljøstation.
Luften svirrede med gode pointer, ideer og anbefalinger som til sidst blev præsenteret for hele forsamlingen af hver enkelt gruppe.

Alt i alt en overordentlig fin dag!

En af de pointer der gik igen i alle grupperne var, at farvekodning af fraktionerne er en god idé, altså f.eks. blå for papir og brun for kompost. Derfor vil jeg lige afslutte med lidt inspiration fra Barcelona, hvor man allerede har et velfungerende og veludbygget affaldssorteringssystem der bygger på faste farvekoder.... Billedet er taget af Cecilie Winterø.

Men det kunne jo godt gøres i et lidt mere lækkert design, ikke?

De bedste hilsner
Mia







Forundersøgelsen

Nu er forundersøgelsen til Den Talende Miljøstation meget tæt på at være færdig! I dag fik jeg rapporten som de tre amerikanere har arbejdet på til endelig gennemlæsning. Den indeholder baggrundsresearch; metode og analysemodel der bygger på deres baggrundsresearch; data fra interviews, observationer, street event og fokusgruppemøde; analyseresultater; forslag til hjemmeside om affald; forslag til design af Den Talende Miljøstation. Alt i alt et imponerende resultat og et stort arbejde de har lagt for dagen siden januar og frem til nu!
Nogle af deres hovedkonklusioner er, at 'conveinience' (dvs. bekvemmelighed, eller let system at bruge) og god information er de væsentligste faktorer der skal til for at folk bliver motiveret til at sortere affald. Dernæst kommer personlig moral og økonomisk incitament. I forhold til design foreslår de bl.a. farvekodede affaldsbeholdere og skærme med skiftende information om affald og genanvendelse, som bl.a. skal tale til vores personlige moral i forhold til miljøet.

Jeg håber at de amerikanske ingeniørstuderende har bevaret det positive indtryk af Miljøpunkt Nørrebro som den ene af dem, Celena, gav udtryk for på sin amerikanske blog i slutningen af marts. Se hvad hun skrev herunder.


De bedste hilsner
Mia

An Oasis in the City

by Celena Dopart

Tue, Mar 29, 2011

So here we are, halfway through week two of our actual project work. It’s been a busy week and a half, to say the least! Before I jump into our progress though, let me describe our office and the environment here.
Miljøpunkt is based in the attic room of a building that I can only describe as a cottage, particularly when compared to the neighboring landmarks. It doesn’t quite fit in to its surroundings—it’s blocked from street view by a large graffiti-covered building, making it easy to walk past it once (or twice… or three times) before you realize that you have to venture through a little tunnel gateway to get to the courtyard where our cottage-office sits. To the left of our office is another big building, behind us is yet another, and to our right is… a prison. It might sound slightly daunting, but it just makes our little red house seem like an enchanting oasis in the city (I can’t help but be reminded of the children’s book The Little House).

Miljøpunkt Nørrebro from the courtyard (yes, that's the prison in the background)

The office is small, but beautiful. The lights are hardly ever on to save energy (they’re an environmental non-profit so they’re all about that), but also because the slanted ceilings are lined with skylights—the natural light is more than enough to work with! There are plants everywhere, a little roof patio, and everyone who works here is fantastic. They’re all extremely interesting, passionate people and inspiring to work with. Honestly, the best way to describe the place as a whole is cozy—genuinely, though, not in the real estate euphemism sense.

Our attic office

It’s been a great environment to continue work on our project (quick recap: we’re looking into the psychological and practical factors that affect recycling behavior, and helping to develop a design for an interactive recycling station to be implemented on a street near Miljøpunkt). Because everyone who works here cares tremendously about what the organization stands for and everything they’re doing, their excitement has rubbed off on us and it’s been easy to get really into the project.
We’re working right now to build mock-ups of a few of our design ideas to test them on citizens at a street event we’re helping to plan in mid-April. Partly because we don’t have a huge budget, and partly in solidarity with the whole theme of our project and the organization, we’re trying to use as much recycled material as possible in our models. We visited a recycling station today to do some scavenging, and found some terrific material to work with. Didn’t I tell you that our coworkers’ excitement has rubbed off on us? That one trip to the dump has been one of the most invigorating parts of our trip so far—what a feeling of luck and self-satisfaction to find someone’s ruined furniture and scraps of plywood and cardboard and realize they’re exactly what we need! We can’t wait to actually start building the mock-ups now.
More soon. Hej hej!